Børn og unge har mange forskellige måder at reagere på, når de udsættes for et traume eller en ubehagelig hændelse, ligesom deres symptomer på et traume kan være vidt forskellige.
Det er desværre stadig en udbredt opfattelse, at særligt spædbørn og små børn ikke tager skade af traumatiske hændelser, fordi de netop er så små. Mange tror, at de grundet deres alder er for små til at huske eller forstå det skete. Mange tror endvidere, at det er bedst slet ikke at tale med barnet om det skete i den tro, at man skåner barnet for unødig bekymring. Det er helt forkert. Hvad barnet ikke ved, har det ondt af. Man hjælper således ikke barnet ved ikke at tale med det – tværtimod. Derfor tilbyder vi særlig tilrettelagt traumebehandling til børn og unge.
Traumesymptomer hos små børn (0-3 år)
Små børn kommunikerer igennem det organiske sprog, fordi de endnu mangler det verbale sprog. Når det lille barn oplever et traume i den før-sproglige periode (0-3 år), vil det binde energi i kroppen, der typisk kommer til udtryk som forskellige fysiske funktionsforstyrrelser fx:
- Opkastninger
- Maveproblemer
- Uforklarlige kropssymptomer
- Vejrtrækningsproblemer
- Infektioner
- Uro
- Koncentrationsbesvær
Barnet kommunikerer så at sige sit traume igennem fysiske funktionsforstyrrelser.
Hvis barnets fysiske symptomer ikke kan forklares somatisk/lægefagligt, kan de være udtryk for kriser og traumer, som barnet har været udsat for: komplicerede fødsler, operationer eller kritiske hændelser i familien. Oplevelser som barnet måske ikke er bevidst om på et sprogligt plan, men som dets lille krop husker. Derfor er traumebehandling til små børn lige så vigtigt som for alle andre børn.
Traumesymptomer hos større børn og unge
Større børns og unges traumesymptomer kan bestå af fysiske symptomer såsom:
- Søvnbesvær
- Manglende appetit
- Ondt i maven
- Ondt i hovedet
- Hjertebanken
Barnet eller den unge kan også få andre symptomer som fx:
- Vanskeligheder med at fastholde opmærksomhed og koncentration
- Adfærdsvanskeligheder
- Tiltagende vrede
- Uro
- Tristhed
- Selvskadende adfærd
Barnet eller den unge kan også trække sig fra omverdenen og virke til ”at være i deres egen verden”. Nogle børn og unge udviser tydelig angst. Andre forsøger at undgå steder eller stimuli, der minder dem om den traumatiske hændelse.
Vi vurderer traumegraden for at fastsætte den bedste behandling
Det er afgørende for vores traumebehandling til børn og unge at vurdere et barns eller en ungs specifikke traumegrad, samt hvordan traumet kommer til udtryk hos den enkelte for at tilbyde den bedst mulige hjælp og behandling.
I tæt samarbejde med barnet/den unge og dets forældre (eller andre primære omsorgspersoner) vurderer vi, hvordan traumet har påvirket barnet/den unge, og hvad der er den bedst mulige behandling.
Vi tilbyder forskellige former for traumebehandling til børn og unge
Vi tilbyder forskellige former for traumebehandling til børn, herunder både til små børn, større børn og unge. Det kan for eksempel være:
- Spædbarnsterapi / tidlig traumeterapi
- Legeterapi
- Samtaleterapi
- Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi
Vi er begge uddannet spædbarnsterapeuter/tidlig traumeterapeuter ved Dansk Institut for Spædbarnsterapi.
Kontakt os for en nærmere drøftelse.