Velkommen til Børne- og Ungepsykologisk Praksis v/Weis & Tofte

Børnepsykolog til børn, unge og familier

Specialister i klinisk børne- og ungepsykologi

Vi er kliniske psykologer og godkendte specialister i børne- og ungepsykologi med mange års erfaring — især i komplekse traume- og socialsager.

Fokus på udvikling, trivsel og helhedsforståelse

Hos BUPP får børn og unge hjælp til at sætte ord på det, der er svært, så de kan finde ressourcer, håb og større livsmestring.

Individuelt tilpassede undersøgelses- og behandlingsforløb

I BUPP vægter vi specialiserede psykologydelser af høj etisk og faglig standard. Undersøgelses- og behandlingsforløb tilpasses det enkelte barns eller families behov og funktionsniveau.

Med barnet i fokus

Der kan være mange forskellige årsager til, at et barn eller en ung kan have behov for at tale med en børnepsykolog. Det kan f.eks. være, at barnet eller den unge har været udsat for et traume. Der kan være tale om symptomer på mistrivsel, der tager til – eller at barnet eller den unge har været udsat for seksuelt krænkende adfærd.

BUPP tilbyder både psykologisk behandling og faglige vurderinger, herunder forældrekompetenceundersøgelser, med fokus på barnets trivsel, udvikling og behov for støtte.

Vores klinik er beliggende i København K, tæt på Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg.

Rådgivning og støtte til forældre og voksne omkring barnet

Støtte og trivsel for hele familien

Som forældre vil man ofte selv være meget berørt af situationen, og det kan være, at man selv har behov for støtte til at genfinde sine egne kræfter og ressourcer.

Som børnepsykologer i BUPP tilbyder vi psykologhjælp til børn og unge. Sammen finder vi en vej til en bedre udvikling og trivsel – både for det enkelte barn eller den unge, og for familien som helhed. 

Psykologhjælp til børn og unge –  individuelt tilpassede behandlingsforløb

Vi tilbyder et individuelt tilpasset behandlingsforløb til barnet eller den unge. Behandlingsforløbet vil altid foregå i tæt samarbejde med forældre eller øvrige omsorgspersoner.

Et terapeutisk behandlingsforløb i BUPP giver barnet eller den unge mulighed for at sætte ord på og få bearbejdet, de oplevelser eller udfordringer der fylder. På den måde hjælper vi barnet eller den unge med at finde håb og nye ressourcer til at komme videre og mestre livet på en mere hensigtsmæssig måde.

Behandlingsforløbet hos en børnepsykolog kan bl.a. bestå af:

Rådgivning og støtte til forældre og voksne omkring barnet

Forældrekompetence-undersøgelser 

Hvad er en forældre­kompetence­undersøgelse?

En forældrekompetenceundersøgelse (ofte forkortet FKU) er en faglig vurdering af forælderens kompetencer (ressourcer og udfordringer) til at imødekomme barnets behov. Undersøgelsen bliver typisk iværksat af kommunen for at afdække barnets behov set i relation til forælderens ressourcer. 

Ring til Tove Ring til Stine