Børne- og Ungepsykologisk Praksis v/Weis & Tofte
Hvis dit barn har brug for hjælp
Børne- Og Ungepsykologisk Praksis V/ Tove Weis
Nogle gange oplever man som forælder, at ens barn har brug for mere hjælp og støtte end det, man selv kan give. Det kan der være mange grunde til. Det kan være, at barnet har oplevet eller været udsat for noget voldsomt. Det kan også være mere generelle symptomer på mistrivsel, som griber om sig eller bliver til fastlåste mønstre. Desuden vil man som forældre naturligvis selv være berørt at situationen og kan have brug for støtte til at genfinde egne udviklingskræfter og ressourcer. Sammen finder vi en vej til bedre trivsel og udvikling for hele familien.
Vi arbejder helhedsorienteret og ser altid børn og unge i relationelle sammenhænge. Et individuelt behandlingsforløb til barnet eller den unge vil derfor altid foregå i tæt samarbejde med barnets forældre/omsorgspersoner, i mange tilfælde ved at forløbet kombineres med familieterapeutiske samtaler. Et terapeutisk behandlingsforløb giver barnet/den unge mulighed for evt. sammen med betydningsfulde voksne at sætte ord på og bearbejde udfordringer og/eller voldsomme oplevelser for derved at kunne finde ressourcer til at komme videre i livet på en mere hensigtsmæssig måde. Der kan være tale om samtaleterapi, tegneterapi eller legeterapi – eventuelt en kombination afhængig af barnets alder og motivation.
Læs mere under fanerne omkring hvilken hjælp, vi kan tilbyde eller kontakt os for nærmere drøftelse.
Har du yderligere spørgsmål?
Vi er klar til at hjælpe
Udfyld vores formular med dine kontaktoplysninger og vi vender tilbage hurtigst muligt.
Specialister i klinisk børne- og ungepsykologi
Vi er autoriserede psykologer og godkendte specialister med mange års erfaring med børn og unge — især i komplekse social- og overgrebssager.
Fokus på udvikling, trivsel og helhedsforståelse
Hos BUPP får børn og unge hjælp til at sætte ord på det, der er svært, så de kan finde ressourcer, håb og større livsmestring — ikke kun symptombehandling.
Individuelt tilpassede, fagligt veldokumenterede forløb
Behandlingen er tilpasset barnets eller den unges alder, behov og funktionsniveau, hvor vi kombinerer metoder som samtaleterapi, traumebehandling, legeterapi og familieterapi.