Udredning og behandling af seksuelt krænkende adfærd

Specialister i børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd

Hos BUPP er vi specialiserede i udredning og behandling af børn, der har en seksuelt bekymrende adfærd og unge med seksuelt krænkende adfærd.

Vores klinik ligger tæt på transportmuligheder i København K, så du nemt kan komme hertil fra Vesterbro, Nørrebro, Frederiksberg og Østerbro.

Seksuelt krænkende adfærd er ofte et udtryk for underliggende vanskeligheder

Vi ved, at seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd sjældent afspejler en bevidst vilje hos barnet eller den unge om at gøre andre fortræd. Adfærden er derimod ofte et udtryk for underliggende vanskeligheder.

Det kan være, at barnet eller den unge har generelle vanskeligheder med social aflæsning og grænser. Det kan være en måde, hvorpå barnet eller den unge forsøger at bearbejde et enten uopdaget eller ubearbejdet traume.

Endelig kan det også være uopdagede udviklingsforstyrrelser som f.eks. ADHD, autisme eller psykisk udviklingshæmning, der gør det vanskeligt for barnet eller den unge at forstå og følge sociale normer og regler. Ganske enkelt fordi barnet eller den unge ikke kender disse, ikke forstår dem eller ikke kan navigere i dem.

Udredning, behandling og risikovurdering

For at kunne pege på hvilket behov for støtte og hjælp barnet eller den unge har brug for ift. at styrke trivsel og udvikling samt forebygge seksuelt krænkende adfærd, er det altafgørende at undersøge nærmere, hvad der ligger til grund for den seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd.

Med respekt for barnets eller den unges situation, styrker og vanskeligheder tilrettelægges evt. efterfølgende behandlingsforløb med henblik på at styrke trivsel og udvikling samt forbygge seksuelt krænkende adfærd i fremtiden

Vi er begge certificerede i forhold til at foretage ERASOR-risikovurderinger af den unges risiko for recidiv i forhold til seksuel overgrebsadfærd – det vil sige risikoen for gentagelse af den seksuelle overgrebsadfærd.

ERASOR-risikovurdering

En vurdering af risiko for recidiv af seksuel overgrebsadfærd kan have betydning i forhold til mange aspekter af den unges liv: Kan den unge blive i familien? Skal den unge anbringes uden for eget hjem? Hvor kan den unge anbringes? Kan den unge anbringes med andre børn eller unge? Hvilke forholdsregler skal der tages? Hvilken behandling skal den unge tilbydes?

På baggrund af en risikovurdering er det muligt at tage stilling og rådgive i forhold til disse aspekter.

ERASOR-risikovurdering er udviklet af et canadisk forskerteam og anvendes i både USA, Canada, Sverige og Danmark.

I ERASOR-risikovurdering indgår vurdering af 4 afgørende parametre i den unges liv:

  1. Omstændighederne omkring overgrebet/overgrebene
  2. ​Den unges personlighed
  3. ​Den unges miljø
  4. ​Den unges behandlingssituation

Risikovurderingen foretages med respekt for den unges skiftende livs-, behandlings- og miljøsituation, hvorfor den blot viser et øjebliksbillede af den unges situation. Således bør den revurderes med jævne mellemrum for at vise et troværdigt billede af den unges risiko for recidiv.

En risikovurdering af recidiv af seksuel overgrebsadfærd kan aldrig stå alene og er derfor kun et supplement til en grundig ungepsykologisk undersøgelse.

Kontakt os for en nærmere drøftelse eller hvis du er i tvivl om alvorsgraden.

Har du yderligere spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe

Udfyld vores formular med dine kontaktoplysninger og vi vender tilbage hurtigst muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakter du os via kontaktformularen, må du ikke angive dine personlige oplysninger.​

​Alle har ret til et godt liv

​Hjertevarme

​Højt fagligt niveau

Book en samtale

Du er også meget velkommen til at ringe til os på: 

Tove Weis: 50 77 77 73

Stine Tofte: 50 77 77 72

Toves CVR: 33206755

Stines CVR: 39662205

Rørholmsgade 18, kld. tv., 1352 København K

- Find vej med Google Maps

I henhold til persondataforordningen (GPDR) har vi udviklet en privatlivspolitik, som kan ses her: Privatlivspolitik.

Når et forløb påbegyndes underskrives en samtykkeerklæring. Se dem her: Samtykkeerklæring – voksen eller Samtykkerklæring – barn.

Læs cookiedeklaration her

Psykolog Tove Weis

​Telefon: 50 77 77 73

E-mail: weis@bupp.dk

Du er altid velkommen til at lægge en besked på tlf. eller mail. Jeg vil kontakte dig hurtigst muligt

Psykolog Stine Tofte

​Telefon: 50 77 77 72
E-mail: tofte@bupp.dk


Du er altid velkommen til at lægge en besked på tlf. eller mail. Jeg vil kontakte dig hurtigst muligt.