Kære ung

Oplever du, at verden er kaotisk og svær at være i?

Så er du ikke alene.

Vi ved, at flere og flere unge mennesker tumler med mistrivsel i dag. Måske har du lavt selvværd, er ensom, trist eller vred. Måske lider du af angst. Det kan også være, det er svært at være dig i din familie. Måske oplever du, at dine forældre eller nærmeste ikke forstår dig. Måske har du oplevet noget rigtig ubehageligt, som du har svært ved at ryste af dig eller håndtere.

Når man har det svært, har man ofte også svært ved at se de muligheder, der er i livet. Man kan komme til at føle sig fastlåst og kan dermed føle, at man ikke ved hvad man vil, og hvad man skal med sit liv. Denne usikkerhed kan føre til en negativ spiral, hvor man føler sig utilstrækkelig, hvilket kan ende i selvdestruktiv adfærd, misbrug, angst eller depression.

Det første skridt på vejen mod at få det bedre, er at bede om hjælp.

Vi er her for at hjælpe dig.

Kontakt os for en uforpligtende snak og se, om du føler, du kan bruge vores hjælp.

 

De bedste hilsner

Tove og Stine, psykologerne